Om StorkeInspirationsgalleriProdukterVejen til din løsningKontaktAktuelt

Storke energiruder

Nye vinduer og døre spiller en vigtig rolle, når energiforbruget skal sættes ned. En stor del af husets varmetab sker nemlig gennem vinduerne. Med nye vinduer og døre fra Storke sparer du på varmeregningen og giver miljøet et skub i den rigtige retning.

Hos Storke har vi specialiseret os i energirigtige vinduer, og alle vores energiruder er energiklasse A, der mindsker varmetabet og minimerer kondens. Rudens inderste glaslag er beklædt med en tynd og usynlig metalfilm, der tillader solens stråler at komme ind, men ikke ud. Samtidig er vinduerne isoleret med gas mellem lagene af glas. Det gør, at varmen bliver inde i huset i stedet for at sive ud, og det kan mærkes i varmeregnskabet. 

Storke energisprosser

Sprossede vinduer passer godt til den klassiske byggestil. Men et vindue med sprosser taber en del varme gennem sprosserne. Derfor har Storke i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet udviklet et vindue med særlige energisprosser, der minimerer varmetabet.   

Vinduet består af en termorude med et sprossegitter monteret mellem to lag glas. På begge sider af glasset er en sprosseprofil, der præcist svarer til gitret. Vinduet fremstår på den måde som et sprossevindue.