Om StorkeInspirationsgalleriProdukterVejen til din løsningKontaktAktuelt

Træ fra nordiske skove


Storkes vinduer og døre er produceret af mere end hundrede år gammelt fyrretræ hentet fra nordiske skove. Det kolde klima nordpå er med til at sikre en langsom vækst, og det er godt for kvaliteten af træet.

Vidste du, at træ er verdens mest miljøvenlige råstof? Se filmen om træ og bæredygtighed her. 

Jo langsommere træet vokser, jo større bliver den inderste del af træstammen, det såkaldte kernetræ. Kernetræet er fyldt med harpiks, der er naturens eget konserveringsmiddel og den bedste imprægnering mod råd og svamp. 

Hos Storke udnytter vi træets naturlige holdbarhed. De udvendige, udsatte steder på vinduer og døre består af mindst 90 procent kernetræ. Det sikrer vinduer og døre i høj kvalitet og med lang holdbarhed.

Samtidig er størstedelen af Storkes vinduer og døre produceret af FSC-certificeret træ. FSC er en international mærkningsordning, der giver dig garanti for ansvarlig skovdrift.